Første ultraløb!

Lørdag d.18/8 skulle jeg have løbet mit første 100 km løb, men sådan gik det ikke. Alligevel blev det en lørdag jeg nok aldrig glemmer!

Mandag aften havde jeg fået de sidste detaljer på plads og følte mig klar til Nordvest100 om lørdagen. Jeg sov uroligt om natten og var super spændt på løbet.

Tirsdag formiddag modtog jeg en mail fra arrangørerne af Nordvest100.
Løbet var aflyst!
Først troede jeg det var en dårlig joke, men pga. alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie havde de to arrangører valgt at aflyse løbet.

Den første tanke der strøg gennem mit hoved var: Hvad nu? Der skal ske et eller andet ud over det normale på lørdag!

På hjemmebane i Vestskoven!

Efter jeg første gang havde hørt om Annette Fredskovs projekt (366 marathon på 365 dage) gennem Jacob (fysium), havde jeg en idé om at jeg ville løbe et marathon sammen med Annette. Derfor var jeg med det samme inde og se hvor hun skulle løbe og da det viste sig at hun skulle løbe Vestegnsmarathon med start i Ishøj, begyndte en plan at gro i mit hoved.

Hvis jeg nu løb til Ishøj, løb Vestegnsmarathon og løb retur, så måtte det da give mig nogle kilometer i benene. 80 km for at være helt præcis!

Lørdag morgen stod jeg op kl.04:00 og spiste en skål müsli, hvorefter jeg hoppede i seng igen. Klokken 06:00 stod jeg op og spiste en klapsammen med nutella og kravlede i tøjet.

Kvart i syv satte jeg kursen mod Ishøj og mod min forventning begyndte det at regne. De havde da lovet sol og varme - den kom senere!

Turen til Ishøj gik fint i et stille og roligt tempo gennem Vestskoven, Albertslund og Vallensbæk. Efter en kort briefing gik starten på Vestegnsmarathon. Jeg havde tilmeldt mig 4:30 gruppen, så jeg forventede ikke at tempoet ville blive noget problem under løbet. Så kunne jeg altid sætte tempoet ned når jeg skulle hjem.

4:30 gruppen fra Vestegnsmaratho

Anette Fredskov løb også i denne gruppe og selv om gruppen fra starten lagde ud i et højere tempo end planlagt, fulgte Annette ubesværet med. Helt vildt imponerende!

Det var et social marathon og vi var kun omkring 20 deltagere fordelt på to grupper. Jeg lærte nogle nye rare mennesker at kende og fælles for alle var at de delte en brændende passion for at løbe marathon. Mange marathon!

På et tidspunkt løb jeg og talte med Annette og jeg fik vist spurgt hende om ikke hun synes tempoet var lidt højt. Jeg var helt vildt imponeret over hvordan hun kunne holde det tempo når hun havde løbet et marathon hver dag de foregående 35 dage. Det var Annette vist også selv lidt overrasket ovcr ;0D

Da jeg fortalte Annette om mit lille projekt blev vi enige om at at vi jo kunne følges ad for tempoet i gruppen var for højt til os begge. Vi havde et rigtig hyggeligt løb og det var super spændende at tale med Annette om alt lige fra hendes projekt, til hendes tanker om løb og livet i det hele taget - meget inspirerende!

Annette og jeg i mål efter hhv. 42,2 og 60, km

Omkring de 50 km måtte jeg ned at gå nogle gange og jeg må indrømme at jeg havde lidt af en krise de sidste 10 km inden vi løb i mål. Jeg vidste at Bine og ungerne ville tage imod mig ved målstregen i Ishøj og tanken om at stoppe ved de 60 km var tillokkende. Det ville dog være noget af et nederlag og jeg var egenligt godt løbende.

Ved målstregen stod Bine og ungerne klar med balloner, flag og vandgeværer og selvom jeg slet ikke var færdig med mit løb, fik jeg noget af en klump i halsen. Det gav mig et kæmpe energiboost og jeg fik med det samme lyst til at fortsætte og løbe de sidste 20 km.


De andre deltagere fra Vestengsmarathon var samlet for at slutte løbet ordenligt af og jeg gik med op og fik fyldt depoterne op inden jeg skulle afsted igen.

Læs Anettes blog fra løbet her.

Da jeg skulle løbe hjem "murede" jeg mig inde i min egen lille verden af løb og musik, og turen gik faktisk overraskende godt. Sjovt som kroppen indstiller sig på at gøre det hovedet siger. Havde jeg indstillet mig på at løbe en træningstur på 30 km, så havde jeg været træt efter de 30 km, men fordi jeg mentalt var indstillet på at løbe 80 km, så gik kilometerne relativt hurtigt.

Da jeg kom i mål efter 9 timer og 24 minutter var mine ben naturligvis rigtig trætte, men fordi jeg havde tilladt mig selv at gå når jeg havde brug for det, følte jeg faktisk at jeg havde det ok. Musklerne var rigtig trætte, men led, sener og fødder havde det fint.

I mål efter 80 km!

På turen havde jeg medbragt 4 pk. Bloks, 2 stk. gel, 2 stk. energi/müslibar og 20 stk. saltsticks.
Jeg spiste 3 pk. Bloks, 1 1/2 müslibar og alle 20 saltsticks. Jeg tog også en gel, men det var mest for at se hvad maven sagde til det efter at have været i gang så længe. Under marathonløbet var der depoter hvor jeg også nappede lidt slik, bananer, rosiner m.m.

Det var super fedt at få prøvet kræfter med en så lang distance og det har helt sikkert givet en masse selvtillid inden Sahara!

Trail når det er bedst!

Efter 14 dage i Bulgarien med masser af familiehygge, bakketræning og varme, er det blevet tid til reflektere lidt over erfaringerne ;0)

Vores lejlighed lå ca. 200 meter fra bjergene hvor et fedt single track førte op til noget af det fedeste, smukkeste og hårdeste trail løb jeg nogensinde har løbet!

Turen blev booket som familietur for et års tid siden - længe inden jeg havde tanker om Sahara og Nordvest100. Det viste sig dog at blive en oplagt mulighed for at få nogle erfaring med varmen og en masse højdemeter i benene op til Nordvest100.

Torben som vi havde lånt lejligheden af, fortalte at der var bjørne og vildsvin i bjergene, så han ville ikke råde mig til at løbe der op. Men da Torben ikke just er typen som nogen sinde ville bevæge sig op i bjergene og da slet ikke i løb, besluttede jeg mig nu alligevel for at give det en chance. Jeg havde også researchet på nettet og fundet nogle billeder af stierne i bjergene, så der var da nogle som havde overlevet turen!

Sabine var med på at jeg løb 2 timer hver anden dag, så min plan var at løbe midt på dagen hvor det var varmest med henblik på Sahara og samtidigt at få så mange højdemeter i benene som muligt med henblik på Nordvest100.

På vej op!

Første dag gik det hurtigt op for mig hvor hårdt det er at løbe i bjerge og i løbet af de første 30 minutter havde jeg løbet/gået ca. 330 højdemeter.
Jeg besluttede derfor at jeg udelukkende ville fokusere på puls og højdemeter frem for kilometer i løbet af de 14 dage.

De fleste dage løb/gik jeg op for at få pulsen op, men et par dage prøvede jeg udelukkende at gå hurtigt op for at se hvor stor forskellen var mellem at gå/løbe og udelukkende at gå hurtigt op.
Rent tidsmæssigt viste det sig at jeg faktisk ikke tabte så meget tid som jeg havde forventet, men til gengæld gjorde det en kæmpe forskel på hvor træt jeg var i benene når jeg kom op.

Selve området var det smukkeste og mest rå landskab jeg har løbet i og jeg var helt høj hver gang jeg kom ned fra et løb.
Det vrimlede ikke just med mennesker i bjergene og faktisk mødte jeg kun en enkelt famile på vandretur med deres teenagersøn. Han delte mildest talt ikke familiens begejstring for at  vandre rundt i 35 graders varme J

Jeg løb i mine Roclite 295 og endnu engang blev jeg bekræftet i at det er skoen til mig! Dog er de ved at være godt slidt, så jeg må hellere lige ha' et backup par klar til Nordvest100 ;0)

Min Nathan HPL 20 fungerede også perfekt til opgaven og de 2 liter vand passede fint til 2 timer i varmen. Jeg spiste 3-4 saltsticks i timen og drak når jeg følte mig tørstig - det fungerede perfekt og jeg var på intet tidspunkt i nærheden af at være dehydreret. Faktisk bliver jeg mere og mere overbevist om at det primært gælder om at have styr på saltbalancen fremfor hvor meget vand man drikker.

Med tanke på Nordvest100 ville jeg naturligvis gerne have så mange højdemeter i benene som muligt og det blev da også til små 4.000 højdemeter på de 7 ture. Mit fokus var dog på at få styrket mine knæ og lår på de lange hårde nedløb.

Rundt om i området lå der nogle små shelters hvor man kunne søge skygge, men ellers var det bare sten, græs, buske og træer!

Jeg havde taget noget forskelligt tøj med som jeg ville teste med henblik på Sahara. Den helt store "testvinder" blev helt klart min langærmede cool t-shirt fra Craft.
Som navnet antyder har t-shirten en kølende effekt som virkelig fungerede godt og de lange ærmer betyder at man ikke behøver at være bekymret for at blive solbrændt. Faktisk tror jeg at jeg kommer til at løbe med den 90% af tiden i Sahara og primært bruge kortærmede t-shirts når vi er i campen.

Jeg havde også taget min Sahara Buff med og den var super god at løbe med. Sabine synes jeg var sindsyg at ta' så meget tøj på, men det virkede faktisk modsat når man først var i varmen.
Buff'en gjorde at jeg ikke blev solbrændt i nakken og kan også trækkes op så den dækker ørerne.

Ud over tøjet havde jeg også taget nogle forskellige geler, barer m.m. med som jeg ville teste i varmen. Her var det Bloks fra Cliff Shot som gjorde det største indtryk på mig.

Bloks er en slags vingummi hvor der er 6 stk. i en pakke (33cal/blok). Fordelen ved Bloks er at de kan fordeles ud over længere tid, så man får et mere jævnt flow af kalorier i stedet for et enkelt boost af energi. De er heller ikke så fedtede som geler kan blive og hvis pakken går i stykker, så er alt ikke smurt ind i klistret gel. Jeg overvejer helt at droppe gelerne i Sahara og i hvert fald kun at have 1-2 med pr. dag.

Jeg havde også taget nogle energibar og recoverybar med (også fra Cliff Shot) og begge fungerede fint i varmen. Jeg lod dem ligge et par dage i rygsækken så jeg fandt ud af hvordan de blev i konsistensen i varmen og det var ikke noget problem.

Alt i alt var det en super tur der både gav mig nogle fantastiske oplevelser og nogle gode erfaringer.
Jeg føler at træningen har givet mig den nødvendige styrke til Nordvest100, så nu skal jeg bare tabe et par kilo og sørge for at benene bliver 100% klar til den 18. august ;0D